Ny pilotuddannelse!

EASA ændrer kravene til uddannelsen til erhvervspilot!
Derfor introducerer GreyBird Pilot Academy en ny og forbedret uddannelse til erhvervspilot!
Læs mere »

Ny pilotuddannelse fra januar 2019Sidst opdateret 12. december 2018

 

Den Europæiske Luftfartsmyndighed (EASA) introducerer et koncept for multi-crew samarbejde (MCC) kursus som et alternativ for piloter til at udvikle deres kernekompetencer, inden de begynder deres første type rating uddannelse. De kernekompetencer der trænes, er tilpasset de seneste erfaringer fra branchen.

 

Det er luftfartsselskabernes ønske, at uddannelsen af fremtidens piloter skal have større fokus på at klargøre og forberede de studerende på livet i et airline. Modsat tidligere, så går mange nyuddannede piloter direkte ud i de større luftfartsselskaber. Her har det vist sig at springet, fra uddannelsen til cockpittet i et airline, er stort.  Derfor har selskaberne indtil nu brugt mange ressourcer på at omskole de nyuddannede piloter til de store flyvemaskiner. 

 

Ændringerne kommer til at betyde, at piloter der uddannes under det nye program vil være bedre rustet til at træde direkte ud i et airline og være mere attraktive for selskaberne.

 

De nye ændringer kommer i form af et nyt “Enhanced Multi-Crew Cooperation to Airline Pilot Standards Course” (APS MCC). Man vælger nu at fokusere den sidste del af uddannelsen til erhvervspilot på de store og tunge fly, som de nyuddannede piloter nu kommer direkte i arbejde på efter endt uddannelse.

 

Der er flere krav til det nye APS MCC og man skal nu også bestå en extra prøve i slutningen af uddannelsen. Timekravene er som følger:

  • MCC training 20 timer
  • Advanced Swept-wing Jet Aeroplane Training 12 timer
  • Advanced Airline Operations Scenario Training 6 timer
  • Final Assessment 2 timer


Flyvetimerne på APS MCC udføres på en Full Flight Simulator (FFS) eller på en godkendt FNPT II.

 

Vi implementerer disse ændringer og præsenterer jer også for en forbedret og optimeret uddannelse allerede fra januar 2019. Det nye APS MCC er nemlig ikke den eneste forbedring. Den nye uddannelse er udarbejdet i tæt samarbejde og sparring med flere luftfartsselskaber. En ting er skolens og de studerendes ønsker til uddannelsen, men  vigtigst er dog, hvad selskaberne efterspørger. Vi vil uddanne fremtidens mest kompetente piloter, og ikke mindst vil vi være den skole, som sender flest i job. Derfor har vi udarbejdet en forbedret og optimeret uddannelse, og den kan du komme med på allerede fra januar!

 

Vi flyver hele det nye APS MCC på en Full Flight Simulator (FFS) eller på en godkendt FNPT II, og den nye uddannelse lever op til alle kravene fra EASA. 

 

Oveni APS MCC får du også et Jet Orientation Course (JOC). Igen har vi her fokus på forskellen mellem propelfly og jet.

 

Selve uddannelsens længde forbliver den samme som hidtil (22-24 mdr.), men den bliver mere målrettet til efterspørgslen fra selskaberne og til den branche der venter vores nye piloter.

 

Vores uddannelse kommer fra januar til at byde på nogle spændende opdateringer og forbedringer. Dette gælder under hele uddannelsen og altså ikke kun i den sidste del. Vi kommer til at kunne friste med karriereplanlægning fra dag ét, og vi kommer til at have fokus på følgende kategorier indenfor personlighedsudvikling og attitude:

  • “Positive Student Centered Approach”
  • “Single og Multi-Pilot CRM”
  • “Competency based training”


Time sammensætningen under uddannelsen bliver også ændret. Vi kommer ydermere til at tilbyde et kortere ophold i udlandet som en del af uddannelsen. Alt dette er for at kunne ruste vores studerende bedst muligt til den fremtid og de krav, som venter dem efter uddannelsen. Det totalte antal flyvetimer på vores uddannelse kommer til at stige til 205 timer. Alle tiltag på den forbedrede uddannelse er naturligvis med i prisen - også opholdet i udlandet.

 

Vores søsterselskab “Pro Pilots” kan blive en stor økonomisk fordel for dig, hvis du skal ud og optage lån til uddannelsen. Uddannelsen til erhvervspilot er desværre ikke statsbetalt, og det betyder, at de fleste skal optage lån for at kunne starte på deres drømmeuddannelse. Med vores unikke koncept “Crewpool” vil du have mulighed for at kunne betale dit pilotlån tilbage på op imod den halve tid af et almindeligt banklån.

 

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvilke tiltage og forbedringer vi ellers har inkluderet i den nye uddannelse, så kom til et personligt møde. Her vil vi også gennemgå “Crewpool” som bliver en unik mulighed for fremtidens pilotelever.

 

Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på vores nye uddannelse. Derfor inviterer vi i de kommende uger til uforpligtende personlige møder med de, som ønsker at få et bedre indblik i, hvad vi kan tilbyde de studerende hos GreyBird fra det nye år.

 

Vi har endnu ikke fået opdateret vores hjemmeside og brochurer, så information om den nye uddannelse kan kun ske til informationsmøder og de personlige møder. 

 

Hele uddannelsen er bygget op omkring forslag, tanker og krav fra selskaberne, som ønsker at modtage de bedst egnet nyuddannet piloter, som kan indgå direkte i selskabernes setup. Dem uddanner vi nu. 

 

Vær sikker på at du vælger fremtidens uddannelse som branchen efterspørger. Den uddannelse får du hos os. Som studerende hos GreyBird skal man have den bedste uddannelse, flyve i de mest moderne og højteknologiske fly og simulatorer, og have det ubetinget bedste afsæt for at komme i job.

 

Kom først i køen hos selskaberne, når vi skal ud og finde dit første job. Tilmeld dig i dag!

 

Påtænker du studiestart til januar 2019 skal du skrive mail til info@greybird.dk eller ringe til os på Tlf. 70770110, eller du kan tilmelde dig en af vores næste informationsmøder på følgende link: https://greybird.dk/begivenheder/

Ny uddannelse til erhvervspilot januar 2019 - GreyBird Pilot Academy

Hej

Vil du gerne vide mere om uddannelsen til erhvervspilot? Tilmeld dig et gratis informationsmøde og få svar på alle dine spørgsmål om uddannelsen til pilot!

Læs mere »