Scheduler / Produktionsplanlægger - GreyBird GroupSidst opdateret 23. januar 2019

GreyBird Aviation Group uddanner erhvervs piloter, gennemfører charterflyvninger og vedligeholder adskillige fly på eget værksted. Selskabet har afdelinger i Danmark og Sverige. GreyBird har gennemgået en væsentlig udvikling de seneste 3-4 år og står nu overfor at gennemføre en styrkelse af selskabet. Derfor søger GreyBird Aviation Group en Scheduler / Produktionsplanlægger

 

Motiveres du af at have stor indflydelse på hverdagen og optimeringen af arbejdsugen, processer og planlægningsværktøjer? Så kan dette være jobbet, du har længtes efter.

 

Dit primære fokus bliver at optimere virksomhedens produktionsplanlægning, dels den daglige produktion i fly og og i teorilokaler og dels produktionen på flyværkstedet. Selskabets produktion afvikles hovedsageligt i Danmark og Sverige. Din hverdag kommer til at foregå i tæt dialog med Selskabets Værkføre for flyværkstedet samt Head of Training der er ansvarlig for de pilotstuderendes uddannelse.

Som produktionsplanlægger bliver du ansvarlig for planlægningen af undervisningslektioner i luften og i teorilokalerne, men også for resurseplanlægningen på værkstedet, og du får herunder følgende nøgleopgaver:

Planlægning og ressourcestyring af alle medarbejderne i flyværkstedet og i flighttraining afdelingen, herunder flyve instruktører og teori instruktører.

 

Kontinuerligt arbejde med at optimere resurseanvendelsen, herunder optimere medarbejdernes arbejdstid og schedules under hensyntagen til både medarbejdernes og selskabets behov. Selskabet råder idag over 9 fly, ca 40 medarbejdere og har ca. 110 pilotelever.

 

Din arbejdsdag indeholder mange uforudsete ændringer som gør at du konstant skal reagere og tilrette den produktionsplan der arbejdes efter. Særligt i luften er produktionen vejrafhængig og dette gør at du skal være forberedt på forskellige udfald hver dag. Du sætter en ære i at kunne adoptere til nye præmisser hurtigt og sikre at produktionen konstant er optimeret efter forholdene.

Du bliver en del af det team der konstant udvikler den overordnede planlægning som den kortsigtede produktionsplanlægning stiler efter at realisere.

 

Som person er du resultat og samarbejdsorienteret. Du har et stort drive, en god energi og arbejder løsningsorienteret. Du arbejder systematisk og har en naturlig og behagelig gennemslagskraft.

 

Du kommer fra en sammenlignelig stilling og/eller med en teoretisk baggrund som logistik ingeniør eller lignende. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau og har særdeles gode IT kundskaber. Kendskab til luftfartsbranchen er ikke et krav, men en fordel.

 

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til GreyBird Aviation Group, Søren Møller (CEO) på + 45 60 27 39 99 eller Ove Alstrup (Head of Training) på + 45 27 23 64 23, Ansøgninger stiles til job@greybird.dk.

Scheduler / Produktionsplanlægger GreyBird Group - GreyBird Pilot Academy