Den modulare uddannelse til erhvervspilotSidst opdateret 25. april 2017

 

Uddannelsen i korte træk
  • Gennemføres i moduler i det tempo, som matcher din hverdag.
  • Foregår i professionelt miljø ved Aarhus Lufthavn.
  • Ikke SU-berettiget.
  • Teoriundervisning baseret på materiale fra Oxford Aviation Academy.
  • Flyvetimer i moderne fly med instruktører, der har deres daglige gang i branchen.
  • Totalt 195 flyvetimer i logbogen ved endt uddannelse.
  • Glascockpit på alle dine IFR-timer.
  • Afregning i et "pay-as-you-go"-setup, så du ikke skal lægge depositum eller forudbetaling.

Den modulare vej til at blive erhvervspilot er også en mulighed hos GreyBird Pilot Academy. Meget få af vores elever vælger den, primært fordi den ikke er SU-berettiget. Når man vælger den modulare vej, er det typisk fordi man ikke har mulighed for at låne pengene til den integrerede uddannelse. På den modulare uddannelse kan man på nogle tidspunkter af uddannelsen beholde et job ved siden af studiet. Den modulare vej kommer ofte til at tage meget længere tid end den integrerede uddannelse, typisk strækkes den over 3-5 år.

Gennem den modulare uddannelse erhverver du følgende certifikater og rettigheder:

  • PPL(A) – Privatcertifikat til flyvemaskine. Dette certifikat giver dig retten til at føre en enmotoret stempelmotordrevet flyvemaskine og udføre private operationer.

  • VFR-NAT - Retten til at flyve om natten.

  • MEIR(A) – Retten til at føre fly med flere motorer under IMC forhold. IMC er en forkortelse for Instrument Meteorological Conditions, hvilket betyder, at du kan styre et fly i og over skyer samt i dårlig sigt.

  • SEIR(A) – Retten til at føre fly med én motor under IMC forhold.

  • CPL(A) – Kommercielt certifikat til flyvemaskine. Dette certifikat giver retten til at flyve erhvervsmæssigt.

  • MCC – Multi Crew Course giver retten til at indgå i et flerpilotskoncept. Det vil sige, at du kan være styrmand på et fly, der er så avanceret, at det kræver to piloter.


Hvert modul kan tages i dit tempo, og næste modul kan påbegyndes, når du er klar. Du har således god mulighed for at tage uddannelsen, mens du har et andet arbejde. Du må dog indstille dig på, at der er meget forberedelsestid, og dit arbejde skal muliggøre, at dele af undervisningen ligger i dagtimerne. Der gives ikke SU under den modulare uddannelse.

Det videre forløb

Kontakt os, hvis du er interesseret i at vide mere om uddannelsen eller om GreyBird Pilot Academy. Klik på knappen nedenfor. Vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål via e-mail, telefon eller Facebook.

Kontakt os

Den modulare pilotuddannelse - GreyBird Pilot Academy