Privatpilot - Kursus i Garmin GPS

De fleste har enten købt en håndholdt GPS eller har en GPS installeret i den flyvemaskine, de lejer eller ejer.

Kurset henvender sig til dig, som flyver med GPS – dig, som egentlig føler dig dus med de fleste funktioner, men som ikke helt kender alle de muligheder, en GPS tilbyder. Vores kursus tager udgangspunkt i Garmins GPS-system, og vi bruger en computersimulator, så du kan se, røre og føle dig frem uden at sidde i flyveren til mere end tusind kroner i timen. Det er bestemt et kursus for piloter uanset erfaring.

Vi bruger alle GPS, men nogle gange kunne vi undgå en uheldig situation, såfremt vi kendte vort udstyr bedre. Alt i alt et kursus som selv den erfarne VFR-pilot vil kunne lære meget af. Vi kører både kurset som holdundervisning og som eneundervisning. Vi har flere, som kommer til os med en specifik GPS, de gerne vil lære at kende, og det kan vi hjælpe med.

Når vi har holdundervisning, tager vi udgangspunkt i den mest avancerede Garmin GPS 950, fordi funktionerne på de mere simple GPS-systemer er identiske. Det er samme logik, samme tankegang og samme måde at bruge dem på.

Vores instruktører har mange års erfaringer med brug af GPS, og du får rigtig meget ud af dette kursus.

God fornøjelse.

Mere info? Kontakt os!

Garmin GPS - GreyBird Pilot Academy