Privatpilot - Ratholder

Dette kursus henvender sig til konen, manden, kæresten, eller blot til dig, der føler dig utryg ved at være gæst på et lille privatfly. GreyBird Pilot Academys ratholderkursus giver dig ingen rettigheder, men giver dig en tryghed i form af grundlæggende viden om og træning i at lande et fly. Du vil få basal teori omkring aerodynamik, vejr samt menneskelige faktorer, og du lærer, hvordan man lander en flyver. Kursets indhold er 5 timers teori, typisk en lørdag i tidsrummet mellem kl.09:00 - 16:00, samt 5 timers flyvning. Flyvningen koordineres individuelt, hvor teorien køres som holdundervisning.

Efter endt kursus har du en grundlæggende teori omkring hvordan et fly landes. Desuden vil du efter at have gennemgået den praktiske del af kurset være i stand til at håndtere flyet og have forståelse af, hvordan man lander. Hvorvidt man bliver i stand til helt selv at lande efter 5 timer er individuelt.

Du kan selv komme med et fly, eller du kan bruge et af vores. Såfremt du vælger at bruge dit eget fly skal det leve op til samme regelsæt som vores skolefly.

Efter endt kursus får du et GreyBird Pilot Academy-diplom. Du kan bruge dit diplom, hvis du ønsker at starte på vores PPL-uddannelse, for så får du tilgodeset de flyvetimer, du har haft på dit ratholderkursus – dog kun hvis du fortsætter indenfor 6 måneder.


God fornøjelse.


Mere info? Kontakt os!

Ratholder - GreyBird Pilot Academy