Den integrerede pilotuddannelse

icon

Tilmeld
dig i dag

skies_grey_bird
skies_grey_bird
skies_grey_bird

Uddannelsen til erhvervspilot

Hos GreyBird Pilot Academy tilbyder vi landets bedste integrerede pilotuddannelse. Det er en komplet uddannelse på fuld tid, og du bliver uddannet til erhvervspilot med CPL (Commercial Pilot License) på 22-24 måneder. Pilotuddannelsen er bygget op med det mål, at GreyBird Pilot Academys elever skal være de bedste og stå med fremragende forudsætninger for at få et job efter endt uddannelse.

Hos GreyBird Pilot Academy gør vi meget for at modne dig til den branche, din pilotuddannelse og dit CPL giver dig adgang til. Vi arbejder blandt andet med operationsmanualerne alfa og bravo – (OM(A) og OM(B)), der svarer til de manualer, du vil møde hos din fremtidige arbejdsgiver. Du får udleveret en iPad, når du begynder på uddannelsen til erhvervspilot. Det er din iPad, som du selvfølgelig må beholde, når du er færdig med din pilotuddannelse. Vi anvender iPads som et vigtigt arbejdsredskab, og den giver dig adgang til undervisningsmateriale og computer-based training (CBT). Flere og flere luftfartsselskaber opererer med en elektronisk flight bag (EFB), og derfor skal du vænne dig til en hverdag, hvor alt foregår elektronisk.

Vores ATPL-teoriundervisning er nøje tilrettelagt, og udover vores eget materiale bruger vi CAE/Oxford Aviation Academys materiale. Vi bruger desuden en online question bank, som giver dig mulighed for at øve med unikke og relevante eksamensspørgsmål.

I løbet af din pilotuddannelse hos GreyBird Pilot Academy møder du blandt andre instruktører, der også er aktive piloter fra forskellige luftfartsselskaber. De giver dig et unikt billede af branchen, som du kan bruge i din videre karriere som erhvervspilot.

Hos GreyBird Pilot Academy får du dine flyvetimer i nye og moderne fly, og hos os opnår eleverne på den integrerede uddannelse hele 205 timer, hvoraf 62 timer er på vores Tecnam P2006T Twin-trænere, altså vores skolefly med to motorer. Twin-træneren er udstyret med det seneste Garmin 950 glascockpit, som giver et optimalt cross scan, hvilket betyder, at du er godt rustet til optagelsesprøven i et airline-job. Hos GreyBird Pilot Academy anvender vi en FTD-1-simulator til “Enhanced Multi-Crew Cooperation to Airline Pilot Standards Course” (APS MCC). APS MCC-kurset består af 40 timer i simulatorer i den sidste fase af uddannelsen. Her får du et kursus i at flyve de store flyvemaskiner og indgå i et crew, hvilket kan forkorte din jobsøgning efter endt pilotuddannelse.

Internationalt forløb

Allerede under uddannelsen får du som elev mulighed for at prøve kræfter med flyvning i udlandet. Udover flyvninger til og fra de nærtliggende lande indeholder pilotuddannelsen også en mulighed for at komme til Sydeuropa og prøve kræfter med luftrummet i det spanske. Om vinteren flytter GreyBird nemlig en del af den skandinaviske flyveoperation til Spanien. Det gør vi af mange årsager. Vejret er bedre, og det betyder færre aflysninger og en mere kontinuerlig læring. Men kulturen er også anderledes, og som elev får man her at mærke, hvad det vil sige at have base i et andet land – hvordan man klarer sig, når den lokale købmand hedder Esclat, og når de folk, man møder på gaden, ikke som den største selvfølge kommunikerer på engelsk. Derudover er der et anderledes terræn i området, hvilket tilføjer et helt nyt element til flyvningen. Turen giver også eleverne god mulighed for at ”bonde”, og der er ikke nogen forstyrrende elementer, ”bare” en masse flyvning, klassekammerater og som regel ret godt vejr.

Din uddannelse og vejen mod dit CPL er velstruktureret og planlagt til mindste detalje. Når du er færdig med hele uddannelsen til erhvervspilot og har fået dit CPL, har du været igennem et forløb, som ruster dig til at træde direkte ind i et luftfartsselskab. Du vil desuden kunne fungere som pilot på et luftfartøj i General Aviation-branchen, hvor man bl.a. flyver business jets.

Uddannelsens opbygning

Pilotuddannelsen hos GreyBird Pilot Academy er opdelt i seks flyvefaser. Hver flyvefase understøttes af en mængde teori, som du vil tilegne dig sideløbende med flyvningerne, og efter fase fire står du med dit CPL. Den teoretiske undervisning er baseret på klasseundervisning, hvor afstand mellem underviser og elev er lille, og der er god plads til spørgsmål og repetition. Nedenfor kan du finde detaljer om hver enkelt flyvefase.

Fase 1: Lær flyene at kende

Første fase på pilotuddannelsen består af lige dele teori og flyvetid. Med teorien kommer du blandt andet gennem fag som luftfartsret, navigation og meteorologi. Sideløbende tager du dit første radiocertifikat, BEG, der giver tilladelse til at tale engelsk i en bevægelig VHF-radio. Dette radiocertifikat bliver brugt flittigt, når du flyver dine første lektioner, hvor du vil lære basic flight, take-off og landing. Flyvningen i denne fase af uddannelsen til erhvervspilot foregår i GreyBird Pilot Academys enmotorede fly, og der er selvfølgelig en erfaren instruktør med på alle ture.

Fase 2: Solotur og navigation

Mens du fortsætter med at tilegne dig teoretisk viden, består anden flyvefase i pilotuddannelsen af soloture og navigation. Tiden er altså inde til, at du skal flyve solo, og du bliver sendt på forskellige navigationsture rundt i Danmark. Solo betyder, som du måske har gættet, at instruktøren står på jorden, mens du flyver.

Fase 3: Natflyvning

Du fortsætter nu med at flyve solo og kommer ydermere ud på VFR NAT-ture – altså flyvninger efter solnedgang. Fase 3 afsluttes med en intern flyveprøve, hvor du vil blive testet i de forskellige flyvediscipliner. Efter denne fase har du fløjet 75 timer på enmotorede fly, og du er ca. 8 måneder inde i uddannelsen.

ATPL
Samtidigt skal du tilegne dig store mængder teori. Den teoretiske del hedder ATPL-teori og hører til certifikatet Air Transport Pilot License. Teorien fylder 750 timer og dækker områder såsom meteorologi, generel viden om jetfly og aerodynamik. Det er i denne del af pilotuddannelsen, at vi bruger undervisningsmaterialet fra Oxford Aviation Academy.

Fase 4: Flyv, flyv, flyv!

Dette er utvivlsomt den mest intensive del af pilotuddannelsen, hvor du skal flyve 25 timer i vores Tecnam P2006T-simulator og 62 timer i vores twin-træner (et tomotoret fly).

Du kommer blandt til destinationer i Skandinavien, Holland, Tyskland og Polen på SPIC-turene (SPIC=Student Pilot in Command). Du vil også lære om håndtering af situationer såsom motorfejl, motorbrand, syge passagerer og meget mere. Ca. 1/3 af flyvetimerne skal flyves som SPIC, hvor du flyver som kaptajn og skal trænes i at tage beslutninger selv. Det er også i denne fase, at du bliver tilbudt et kortere ophold i udlandet i løbet af vinterhalvåret.

Fase 4 afsluttes med 2 praktiske flyveprøver. Den første prøve er MEIR (Multi-Engine Instrument Rating) og er en rettighedsprøve, der giver dig tilladelse til at flyve en tomotoret flyver. Den anden prøve er CPL (Commercial Pilot License). CPL giver dig retten til at flyve kommercielt. Fase 4 tager ca. 8-12 måneder.

Fase 5: UPRT – UPSET, prevention and recovery training

Du har nu fløjet et stort antal timer i vores tomotorede fly og i simulator, og uddannelsen begynder at tage sin afslutning. Fase fem er en ny fase, som inden for de seneste år er blevet et krav fra myndighederne. Det har vist sig, at piloter på verdensplan har manglet håndelag og færdigheder i forbindelse med opretning fra unormale flyvestillinger. Der har været flere eksempler på, at piloter har mistolket en situation eller har håndteret flyet forkert under opretning af en unormal flyvestilling. Derfor får piloter nu allerede i løbet af uddannelsen hos GreyBird et UPRT-kursus. Det er et krav, at man har kurset for at kunne søge job hos de store ruteselskaber.

UPRT-kurset består af teori i form af klasseundervisning samt tre timers praktisk flyvning i denne fase. Den praktiske del af denne fase består i at lære at håndtere flyet i situationer og flyvestillinger, som ikke har med normal flyvning at gøre. Det kunne være øvelser som store g-påvirkninger, at flyve på hovedet, udrette et fly fra et spin mm. Denne del af uddannelsen foregår naturligvis sammen med en af vores meget erfarne akrobatik-instruktører, hvilket sikrer, at uddannelsen gennemføres med sikkerheden i første række og med høj standard.

Fase 6: Samarbejde og omskoling

Pilotuddannelsens sidste fase indeholder et APS MCC-kursus (Enhanced Multi-Crew Cooperation to Airline Pilot Standards Course). Det giver dig mulighed for at indgå i et flerpilotskoncept og begå dig med tungere fly. Fasen består at klasseundervisning og praktisk flyvning i en FTD-1-simulator (FTD=Flight Training Device). Man træner enten på en B737NG eller en Airbus A320. Vi har FTD-1-simulatorer på både vores danske og svenske base. Det tager ca. en uge at gennemføre den praktiske del af fasen, og man trænes af kompetente instruktører og møder forskellige mennesker fra branchen.

Efter fase seks er du færdiguddannet erhvervspilot! Alt i alt har vi sammensat den optimale uddannelse til erhvervspilot – en uddannelse med CPL og APS MCC, som ruster dig til at gå direkte i job.

Brochure

Du kan læse mere om skolen og uddannelsens opbygning samt forløbet i denne brochure.

Vil du også være pilot?
Tilmeld dig uddannelsen eller
få svar på dine spørgsmål,
til et af vores kommende
informationsmøder.

Find næste informationsmøde