Stephanie Brøndberg Nielsen

icon

Tilmeld
dig i dag

skies_grey_bird
skies_grey_bird
skies_grey_bird

Stephanie Nielsen

Derfor valgte jeg GreyBird

Jeg hedder Stephanie Brøndberg Nielsen, jeg er 22 år gammel, og jeg begyndte min uddannelse til erhvervspilot hos GreyBird Pilot Academy i august 2016. Da jeg var 17 år gammel og i gang med min STX-uddannelse, blev jeg via en veninde pludselig opmærksom på pilotuddannelsen. Inden da havde jeg ikke drømt om eller tænkt på at uddanne mig til pilot. Uddannelsen lød rigtig spændende for mig, da jeg altid har været meget glad for at flyve og ligeledes meget glad for at rejse.

Jeg tog til et informationsmøde hos GreyBird, da de stadig havde base i Randers. Kort efter informationsmødet gik jeg til optagelsesprøve og fik efterfølgende også min Medical Class 1. Det var vigtigt for mig at få styr på de ting, inden jeg for alvor satte næsen op efter uddannelsen. Da alle de ting faldt på plads, gik jeg straks i gang med at arbejde for at spare op til uddannelsen. Jeg arbejdede mere end fuld tid i over et år og kunne på den måde spare ca. 150.000 kroner op. Resten af lånet indvilligede banken i at dække.

Hvordan valgte du, hvilken pilotskole du ville uddanne dig på?

Jeg besøgte to flyskoler, men jeg syntes, GreyBird var den skole, der tiltalte mig mest. Jeg fik et virkelig godt indtryk af skolen og menneskene bag den. Der var en ”hyggelig” stemning, og der blev virkelig taget hånd om en. Derudover var jeg meget tiltalt af de mange twin-timer og det faktum, at man ikke anvender simulatorer på skolen.

 

Hvordan har det været at være studerende ved GreyBird Pilot Academy?

Det har været rigtig godt! Allerede fra starten oplevede vi en skole, hvor alle snakker med alle. Det gælder både instruktører, ledelse og eleverne på de forskellige hold. Vi fik tildelt en mentor (en elev fra et hold længere henne i uddannelsen) ved studiestart, hvilket var en rar støtte, men jeg oplevede alligevel, at alle andre var flinke til at hjælpe og svare på spørgsmål.

Flyvelektionerne er klart den bedste af uddannelsen, men jeg har været lidt uheldig med vejret, så jeg har oplevet at blive aflyst en del gange. Det er dog de vilkår, vi må leve med, når man skal flyve alle sine 180 timer i rigtige fly. Jeg skal inden alt for længe i gang med at flyve på skolens tomotorede fly, og det glæder jeg mig meget til. Så kommer man endnu tættere på det job, man skal besidde i fremtiden. Den teoretiske del af uddannelsen er hård, men hvis det er det her, man vil, så vil man også give alt, hvad man har for at komme igennem.

 

Hvad skal der ske, når du er færdiguddannet pilot?

Jeg skal i gang med at søge job! Jeg vil gerne flyve long-haul (langrutefly), hvilket dog kan blive en udfordring, når man kommer som nyuddannet og endnu ikke har mange timer på bogen. Alternativt kunne jeg godt tænke mig et job inden for GA-branchen, hvor jeg kunne flyve mindre privatfly for forskellige kunder til forskellige steder. Jeg har også overvejet at blive instruktør, men det er jeg ikke helt sikker på endnu.

 

Hvad har været den bedste oplevelse i din skoletid?

Det må bestemt være min første solo-tur! Det var en fantastisk fornemmelse endelig at få lov til at sidde alene i flyet og nyde det. Selvom det kun var et par landinger, så er det bestemt den bedste oplevelse indtil videre.

 

Hvilke råd vil du give en, der overvejer at blive pilot?

Undersøg mulighederne ved at tage til forskellige informationsmøder og derved finde den skole, der passer til dig. Desuden synes jeg, at det er en god ide at få taget sit medical så hurtigt som muligt, så man ved, om det overhovedet er muligt at blive pilot. Det er så ærgerligt at spare sammen for så at finde ud af, at man ikke kan alligevel. Og så ellers bare klø på med at spare op til det – snak med forskellige banker for at se, hvad de kan tilbyde, og hold humøret højt. Det skal nok lykkedes til sidst!

Vil du også være pilot?
Tilmeld dig uddannelsen eller
få svar på dine spørgsmål,
til et af vores kommende
informationsmøder.

Find næste informationsmøde