Job hos GreyBird - Vil du med på vores rejse? - GreyBird Pilot Academy

Lærere og instruktører – gør jer klar til takeoff

Teori-instruktør

Har du erfaring som lærer eller instruktør?

Er du på udkig efter nye udfordringer?

Motiveres du af at udvikle andre?

Hvis du kan svare “ja” til et eller flere af disse spørgsmål, så er du muligvis GreyBirds nye teori-instruktør. Der er tale om en fuldtidsstilling på vores base i København eller Aarhus.

Vi leder efter teori-instruktører, som motiveres af at udvikle andre og af at gøre vores pilotstuderende klar til et job som erhvervspilot i et luftfartsselskab. Som teori-instruktør er din primære opgave at undervise i et eller flere af dine yndlingsfag. Du bliver ansvarlig for at sikre, at de studerende når det faglige niveau, der er nødvendigt for at bestå eksamen, og for at implementere den nyeste viden inden for luftfart i udvalgte fag. 

Du er en erfaren teori-instruktør eller lærer i naturvidenskabelige fag på gymnasieniveau. Det er ikke nødvendigt med erfaring inden for luftfart for at komme i betragtning til denne stilling. Vi sørger for, at du får den nødvendige kompetenceudvikling, så du bliver i stand til at undervise vores pilotstuderende på en professionel måde i fag som “Air Law”, “Mass and Balance”, “Meteorology”, osv. Det er dog vigtigt at bemærke, at vi er en international skole, så det er af afgørende betydning, at du kan undervise på engelsk. 

Du er en person, der gerne vil være med til at gøre en forskel. Du kan arbejde selvstændigt, og du er ansvarlig. Du motiveres af at formidle den viden, du har, på en pædagogisk måde. 

Stillingen hos GreyBird giver dig mulighed for at:

  • Præge fremtidens piloter
  • Implementere den nyeste viden
  • Blive en del af et professionelt og internationalt team

Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Chief Theoretical Knowledge Instructor Tobias Laursen på telefon +45 70 770 110 eller e-mail tob@greybird.dk.

Send venligst din ansøgning og CV til job@greybird.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

GreyBird Pilot Academy uddanner erhvervspiloter. Siden skolen startede i 2013, er den vokset og er nu den førende pilotskole i Danmark med baser flere steder i Europa. På nuværende tidspunkt er der mere end 40 faste medarbejdere i GreyBird i Danmark og Sverige. Læs mere om os på www.greybird.dk.

Vil du også være pilot?
Tilmeld dig uddannelsen eller
få svar på dine spørgsmål,
til et af vores kommende
informationsmøder.

Find næste informationsmøde
Loading...